Udvikling, opførelse, køb og salg af attraktive boligprojekter i Danmark

REKA Group er en privatejet virksomhed, der siden 1994 har specialiseret sig i udvikling, opførelse, køb og salg af attraktive boligprojekter over hele Danmark. De sidste 10 år har vi skærpet vores fokus mod de 10 største byer i Danmark.

Vores ambition er at skabe positive milepæle for alle involverede partnere. Uanset om du er investor, køber eller lejer. Med mere end 600 boliger under udvikling til en projektværdi på godt 2 mia. kr. og et stærkt kapitalgrundlag står vi som en erfaren og solid partner på ejendomsmarkedet. 

  • Byggefelt B - Teglholmen - Udsigt

Vi er med hele vejen

Hos REKA Group har vi de faglige kompetencer til at håndtere og styre alle faser i et boligprojekt – fra indkøb, udvikling og opførelse, til salg eller udlejning, vedligehold og administration.

Vi har et tæt samarbejde med rådgivere, entreprenører, myndigheder og eksperter, så vi altid kan levere den aftalte og ønskede kvalitet. Det giver de bedste resultater.

Boligprojekter med gode afkast

Vores boligprojekter har en stærk track record. Det skyldes blandt andet den grundige due diligence, der ligger forud for ethvert projekt. Vi undersøger markedet nøje og møder køberne i øjenhøjde. Samtidig har vi en organisation og et kapitalgrundlag, der gør os i stand til at handle og reagere hurtigt på ændringer i markedet.

Det skal være attraktivt for dig at investere hos REKA Group. Vores målsætning er derfor altid at udvikle markante, innovative og bæredygtige boligprojekter af bedste kvalitet og med gode og sikre afkast.

Vi investerer sammen

Vi tror på vores boligprojekter, og derfor investerer vi altid selv i de projekter, vi er en del af. Dét viser vores seriøsitet og giver ekstra tryghed til vores investorer og samarbejdspartnere. Når vi står sammen, har vi den samme interesse i, at projektet bliver en succes og skaber et attraktivt afkast.


Vi følger ejendomsmarkedet tæt og screener kontinuerligt markedet for interessante projekter.

Siden 1994 har vi stået bag mere end 5.000 enheder med attraktive beliggenheder.

Se boligprojekter, vi står bag:

  • West Coast Park, København

Vores værdier

Troværdighed og loyalitet betyder alt. Det er cementen i vores virksomhedskultur og fundamentet i vores daglige virke. Samtidig arbejder vi professionelt og resultatorienteret. Vi mener, dét er nøglen til at skabe positive resultater for vores kunder, partnere og os selv.

  • Handlekraftige
  • Troværdige
  • Værdiskabende
  • Innovative
  • Kvalitetsbevidste